Pakketilmelding kan bruges til at sende en invitation til et medlem eller flere medlemmer om at deltage på et eller flere hold/kontingenter. Det er jer som administrator som bestemmer hvilke hold/kontingenter som I vil tilbyde medlemmet/medlemmerne.
Når der sendes en pakke afsted til et eller flere medlemmer, vil medlemmet modtage en mail med en oversigt over de hold/kontingenter som de er tilbudt at deltage på og der er også indsat et direkte betalingslink. Hvis medlemmet klikker på linket og betaler, vil de være tilmeldt til det/de hold/kontingenter som I har tilbudt dem at komme på.
Der er både mulighed for at sende en pakke til et enkelt medlem og til flere medlemmer på en gang. De forskellige muligheder er beskrevet herunder.
- Send pakke - Ved at klikke på "Send pakke" får man 2 muligheder. Send pakke pr medlem og pr hold/kontingent. De to individuelle guides til dette kan læses ved at klikke herunder:
- Læs guide til send pakke pr medlem her: Pakketilmelding - Send pakke pr medlem
- Læs guide til send pakke pr hold/kontingent her: Pakketilmelding - Send pakke pr hold/kontingent
- Status - En oversigt over de forskellige statusser en pakke kan have. De afventende er dem som vises som standard. Hvis man ønsker at se betalte, udløbet eller alle, skal man blot klikke på det punkt.
- Oversigt - Her kan man se en oversigt over den generelle information om pakken:
- Ordre# - Ordre nummeret på pakken.
- Bruger - Medlemsnummer og navn på profilen pakken er sendt til.
- Oprettet - Datoen for hvornår pakken blev oprettet og sendt.
- Udløber - Datoen for sidste dag pakken er tilgængelig. Systemet sletter automatisk pakken efter denne dato.
- Betalt - Status for om pakken er betalt eller ej, samt tidspunkt for betaling.
- Total - Samlet pris for pakken.
- Se kvittering - Se en kopi af kvitteringen for denne pakke.
- Historik & send/gensend pakke - Her kan man se en historik over hvornår og hvor mange gange en pakke er blevet sendt, samt hvornår og hvor mange gange denne er åbnet af medlemmet. Man har også mulighed for at ændre i kommentaren og udløbsdatoen for pakken. Læs vores guide til dette her: Pakketilmelding - Historik
OBS: Nogle mail systemer blokerer for at tracke hvornår en mail åbnes. - Slet pakke - Her kan man slette en pakke hvis den ikke længere skal være tilgængelig for medlemmet.