Her kan man se alle kvitteringer som er tilknyttet til medlemmet, samt refundere penge tilbage til medlemmet. Man kan enten refundere pengene tilbage til medlemmets kreditkort eller som point. Dette uddybes længere nede.
- Navn - Her vises navnet på det medlem som man har klikket ind på
- Søg - Her kan man søge med fritekst imellem kvitteringerne, hvis man hurtigere vil finde en bestemt kvittering.
- Listevisning - Her er en oversigt over alle kvitteringer og deres status.
- Ordre# - Her kan man se ordrenummeret på kvitteringen.
- Type - Her vises typen af betaling. Det kan for eksempel være, Event tilmelding, shop køb, holdtilmelding, udlejning m.v.
- Status - Her vises status på den enkelte kvittering.
- Gennemført betyder at betalingen er gennemført.
- Under behandling betyder at betalingen for dette køb ikke er gennemført endnu. Det kan for eksempel være at medlemmet har købt en vare i shoppen og I endnu ikke har udleveret produktet og dermed ikke har trukket pengene i shop salg endnu.
- Beløb - Her vises det samlede beløb for hver enkelt kvittering. I bunden af denne kolonne er der summeret en total for alle betalinger for det pågældende medlem.
- Dato - Datoen viser hvilken dato som betalingen skete.
- Se kvittering og lav refunderinger - Her klikker man for at se udvidet information om kvitteringen samt muligheden for at refundere dele eller hele kvitteringsbeløbet til medlemmet. Når der refunderes til et medlem klarer Zakobo automatisk bogføringen for jer.
- Information - Her ses generel information omkring betalingen.
- Enhed - Her vises hvad der er betalt for, og hvis der er lavet en refundering vises også hvad der er blevet refunderet.
- Beløb - Her vises beløbet for kvitteringen, der vises også beløbet for refunderinger såfremt der er lavet en refundering på betalingen. På billedet herunder er der foretaget en refundering på kr. 450,- hvorefter totalen er på kr. 1000,- og det er nu kun kr. 1000,- som kan refunderes.
- Refundering - Her har man mulighed for at refundere alt eller dele af det betalte beløb. Når man refunderer et beløb bogføre systemet automatisk refunderingen til de korrekte konti i regnskabet. I feltet indtastes det beløb som man ønsker at refundere til medlemmet.
- Refunder til pointkonto - Hvis denne klikkes af vil medlemmet modtage refunderingen i point. 1 point svarer til kr. 1,-. Medlemmet kan så bruge pointene til at betale for næste hold/kontingent, shopkøb eller lignende. Ofte bruges point for at beholde pengene i foreningen i stedet for at udbetale pengene til kreditkortet.
- Refunder til kreditkort - Hvis denne klikkes af vil medlemmet modtage refunderingen på deres kreditkort, hvor pengene indsættes.
- Refunder - Klik på knappen "Refunder" for at gennemføre refunderingen.
- Kommentar - Her kan man skrive en kommentar til den refundering som man er i gang med at lave. Kommentaren vil efterfølgende blive vist på oversigten, så man kan se hvorfor en refundering tilbage i tiden er blevet foretaget.