Her kan man tildele og fjerne point på et medlem. 1 point svarer til kr. 1,-. Det er meget forskelligt hvordan point bruges i foreningerne. Nogle giver point til personer som skal have en rabat eller som har hjulpet til i klubben, for eksempel til et event eller lignende. Andre giver point til medlemmer i stedet for at tilbageføre pengene til medlemmets kreditkort. På den måde forbliver pengene i foreningen i stedet for at udbetale dem til medlemmet. Man kan som forening selv bestemme hvor medlemmerne skal kunne bruge pointene. Dette er beskrevet længere nede i denne guide.
- Point - Her indtastes det antal point som ønskes at tildele til medlemmet. Det er også muligt at fratage point fra et medlem, husk at angiv et minus foran beløbet hvis du vil trække point fra kontoen.
- Gem point - Klik på gem knappen for at tildele pointene til medlemmets konto.
- Kommentar - Her kan man indtaste en kommentar til hvorfor man som administrator har tildelt point til medlemmet. Dette vil blive vist i historikken, så man kan huske hvorfor et medlem har fået tildelt point.
- Historik / overblik - Her vises de seneste point tildelinger for det valgte medlem. Kommentaren til hver enkelt point tildeling vises, datoen hvor pointene blev tildelt samt antal point og samlet saldo.
Som nævnt tidligere i denne guide kan man som forening selv styre hvor medlemmerne må bruge pointene. Dette kan vælges ved at gå til "Indstillinger" -> "Generelle indstillinger" og så krydse af i de områder som medlemmerne må bruge pointene.